Betydning af ordet “midten”
Midten refererer til det centrale eller midtpunktet i en given kontekst, situation eller fysisk placering. Det kan både være en konkret placering, f.eks. midten af et rum eller en by, og en abstrakt reference til noget, der er centralt eller gennemsnitligt inden for en given sammenhæng. Midten kan også referere til en position mellem to yderpunkter eller ekstremer, hvor noget er balanceret eller afbalanceret. I overført betydning kan midten også henvise til en neutral eller moderat position i en debat, politisk eller ideologisk.
Eksempler på brug
- I midten af rummet stod en stor skulptur.
- Vores hus er beliggende lige i midten af byen.
- I midten af bordet var der en smuk blomsterbuket.
- Midt i festen dukkede hun pludselig op.
- I midten af cirklen stod en professionel jonglør.
- Hun er altid i midten af al opmærksomheden.
- I midten af marken voksede der en enlig blomst.
- Vi satte os ned i midten af lokalet og ventede på at mødet skulle starte.
- Han blev placeret i midten af holdet som en vigtig spiller.
- I midten af sangen gik strømmen pludselig ud.
- Midt i intetsteds fandt vi en skjult oase.
- I midten af kampen blev hun skadet og måtte udgå.
- Midt i panikken huskede hun at trække vejret dybt.
- I midten af mørket kunne vi se en svag lysstråle.
- Midt i regnen fandt han et skur at tage ly i.
- I midten af uroen fandt hun indre ro.
- De to lande mødes i midten af grænsen for at diskutere fredsaftalen.
- I midten af løbet mistede han motivet og måtte give op.
- Midt i tumulten kunne hun høre sin egen hjertebanken.
- Han befandt sig i midten af en svær beslutning.
Synonymer
- Centrum: Det punkt eller område, der er placeret i midten af noget.
- Middelpunkt: Det centrale punkt eller sted inden for en given kontekst.
- Midterste: Placeret i midten eller mellem andre ting eller steder.
- Kernepunkt: Det vigtigste punkt eller det mest centrale aspekt.
- Mellemrum: Det område, der ligger mellem to eller flere ting eller steder.
- Central: En reference til noget, der er afgørende eller grundlæggende.
- Middelværdi: Den numeriske værdi, der ligger præcis i midten af et sæt værdier.
- Midtpunktet: Det præcise sted, der er placeret i midten af noget.
- Kerneområde: Det afgørende eller mest centrale område inden for en given kontekst.
- Mellemstation: Et sted eller punkt, der fungerer som et mellemliggende stop på en rejse.
Antonymer
- Toppen: Det højeste punkt eller sted, modsat bunden.
- Bunden: Det laveste punkt eller sted, modsat toppen.
- Starten: Det første punkt eller tidspunkt i en sekvens, modsat slutningen.
- Slutningen: Det sidste punkt eller tidspunkt i en sekvens, modsat starten.
- Siden: En af siderne på en genstand, modsat midten.
- Kanten: Det yderste punkt på en flade, modsat midten.
- Hjørnet: Punktet hvor to kanter eller linjer mødes, modsat midten.
Etymologi
Den etymologiske definition af ordet midten kan spores tilbage til det gamle nordiske sprog, hvor det er afledt af ordet midh, der betyder midte eller centrum. Denne rod er også relateret til det gammelengelske ord midd, det gamle tyske ord mitti, og det gammelhøjtyske ord mitto, som alle har samme betydning. Således betegner midten den centrale del af noget, med fokus på balance og positionen mellem to yderpunkter.
Andre populære ord: Vinge • Nødvendig • Karbonhydrid • Kvantificerbar • Modstandsdygtig • Produktion • Fastansættelse • Parallel • Mumle • Dørtræk • Ydmyg • Succes • Apati • Coping • Respektere • Emeritus • Gennemgående • Performance • Forkynde • Debriefing • Tumult • Afsæt • Genese • Cic. • So • Udgangspunkt • Faldet • Harcelere • Svangerskabsforebyggelse • Selvrealisering • Dæklag • Klimaks • Åbent • Lærde • Nathue • Skoven • Sludre • Platonisk • Fjer • Præstationsevne • Bornert • Granat • Tempel • Grill • Numerisk • Ansvarligt • Lasso • Flyvning • Branche • Havde