Betydning af ordet “herred”

Herred er et gammeldansk ord, der refererer til en administrativ og geografisk enhed i Danmark. Historisk set var et herred en form for juridisk og administrativ enhed, der var ansvarlig for forvaltningen af et bestemt område. Et herred blev normalt styret af en herredsfoged, der havde magt til at opretholde lov og orden samt udføre juridiske funktioner inden for herredet.I moderne tid bruges udtrykket herred ikke længere i forvaltningsmæssig betydning, da det blev erstattet af kommuner efter kommune- og kommunalreformen i slutningen af 1800-tallet. Dog kan udtrykket stadig anvendes i historiske sammenhænge til at beskrive tidligere administrative områder i Danmark.Det er vigtigt at bemærke, at betydningen og anvendelsen af ordet herred kan variere afhængig af den kontekst, det bruges i.

Eksempler på brug

• Jeg hersker over dette herred.
• Denne gård tilhører herredet.
• Herredsfogeden håndhæver loven her.
• Herredets grænser er afmærket med skilte.
• Borgerne i herredet betaler skat.
• Herredets historie strekker sig flere hundrede år tilbage.
• Herredet har flere små landsbyer.
• Jeg har boet i herredet hele mit liv.
• Herredets landskab er utrolig smukt.
• Herredets befolkningstal er steget gennem de seneste år.
• Herredsrådet mødes hver måned for at diskutere vigtige sager.
• Herredets jorder er meget frugtbare.
• Befolkningen her i herredet er meget stolte af deres kultur og traditioner.
• Herredets indbyggere er kendt for deres gæstfrihed.
• Herredets kirke er et vigtigt mødested for fællesskabet.
• Herredets borgmester er ansvarlig for at lede herredets udvikling.
• Herredets skovområder er populære blandt naturelskere.
• Herredets skole har et godt ry og er kendt for sin høje kvalitet.
• Herredets folk lever i harmoni med naturen.
• Herredets kystlinje tiltrækker mange turister hvert år.

Synonymer

• Distrikt: Et område, der er opdelt af administrative eller geografiske grunde.
• Amt: En administrativ enhed, der er ansvarlig for lokale anliggender og tjenester.
• Kommune: En geografisk afgrænset enhed med selvstyre og ansvar for lokale anliggender.
• Bydel: Et område inden for en større by, der har sin egen lokale administration og governance.
• Område: Et geografisk område, der er afgrænset af visse kriterier og har sin egen identitet.
• Region: Et område, der er opdelt af administrative eller geografiske grunde og har sin egen lokale governance.

Antonymer

• Herredelaus:Uorganiseret, uden styring eller ledelse.
• Herredsødelæggelse:Handlingen med at ødelægge et område eller en stat.
• Herredsforvirring:Mangel på klarhed eller orden i et område eller en organisation.
• Herredsmagt:En person eller gruppe, der har kontrol eller dominans over et område.
• Herredsunderkastelse:Handlingen med at underkaste sig en herre eller en autoritet.

Etymologi

Ordet herred har sin oprindelse fra gammeldansk og oldnordisk, hvor det stammer fra ordet he-ræði, der betyder herredømme eller hærfører. Det er sammensat af he- (tilhørende hærfører eller hær) og -ræði (styring eller kontrol).Herred refererer generelt til et distrikt eller en geografisk enhed, der er administrativt inddelt. I Danmark blev herredet tidligere brugt som en regional enhed inden for det danske retssystem og blev ledet af en herredsfoged eller herredsråd. Herredet var opdelt i sogne, der havde deres egne sognepræster og kirker. Således kunne herredet både have juridiske og kirkelige funktioner.I dag bruges betegnelsen herred ikke længere som en administrativ inddeling i Danmark og mange andre lande, men det anvendes stadig i nogle jura- og historiereferencer.

Andre populære ord: Årtiet • Prekært • Transatlantisk • Futtog • Hl • Snedig • Er • Sidegesjæft • Narrativ • Blødte • Synge • Sydfranske • Ildsjæl • Bondeanger • Elev • Stift • Snerpet • Øse • Skøn • Toge • Bæster • Dekan • Solidaritet • Værende • Tavs • Jævne • Vestjyden • Ledemotiv • Ære • Væsentlig • Klummeskribent • Kassation • Ogginok • Namnam • Servicesektoren • Affedte • Dilemma • Vokabular • Beundring • Skålen • Svie • Flair • Klemmelus • Mangler • Inkarneret • Kick • Muse • Tilgang • Ræsonnement • Hadkærlighedsforhold